Kildekritik og ændre en problemformulering

Søren fra 3 A har to gode spørgsmål:


1. Hvad er forskellen på kildekritik i det samfundsvidenskabelige og det humanistiske område? Forstår det ikke helt.

Svar: Kildekritik er primært henvendt til fag der arbejder med fakta - empiriske fag. Her gælder det om at huske at vi skal verificere vores informationer altså bekræfte dem - er det rigtigt eller forkert? 
Kildekritikken er selvfølgelig også relevant i forbindelse med de humanistiske fag. Lad mig komme med en kort eksempel: Du har faget engelsk og arbejder med nynazisme i USA. Nu finder du en side på nettet, som du gerne vil bruge! Her skal du selvfølgelig anvende det kildekritiske begrebsapparat fra samtidshistorie. Men når vi skal sproglig analysere en tale, så er kildekritikken underordnet.
Normalt vil man fx i dansk tage udgangspunkt i en kommunikationsmodel (afsender - budskab - modtager: hensigt/virkning/kodning) Se fx Laswells model 

2. Jeg har ændret i min problemformulering fra jeg afleverede den, til at jeg afleverede min synopsis. Kan man komme med kort forklaring på hvorfor man har ændret problemformuleringen? altså en kort kritik af den første problemformulering

Svar: Du må gerne være reflekterende og selvkritisk. Jeg vil ikke bruge ordet ændre - men præcisere. Du har arbejdet dialektisk og er blevet klogere og derfor har du præciseret din problemformulering. Læring er en proces, hvor du hele tiden bliver klogere. Her kunne du evt. anvende begrebet abduktiv læring.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den hermeneutiske spiral

Billede
Den hermeneutiske spiral gengives lidt forskelligt. Det centrale er følgende: a. Vi har en forforståelse, som danner grundlag for vores forståelse af fx en tekst. b. Når vi arbejder med emnet og begynder at tolke, opnår vi en ny forståelse (vi er nu lidt klogere ;-). c. Denne forståelse er dog ikke endeligt, den er til gengæld udtryk for en ny forforståelse. og så kører toget videre Her er tale om en dialektisk proces.
Læs mere

Induktiv, hypotetisk deduktiv eller dialektisk

Mikkel fra 3D spørger:  "Dertil er jeg meget i tvivl omkring emnerne: "Du har jo arbejdet dialektisk , hypotetisk deduktiv eller induktiv " - Har du en god definition af disse emner? For jeg kan ikke lige vende og dreje dem i forhold hvad der passer til min arbejdsgang." Et godt og relevant spørgsmål: Citater fra wikipedia: Dialektik kommer af græsk dialegesthai = "føre samtale" eller måske af dialegein = "skelne". Det er betegnelsen for en erkendelsesteoretisk metode, der består i en udveksling af teser (påstande) og antiteser (modpåstande), som – i bedste fald – slutter med en syntese , som sammenvæver de to påstande. Det kan også udtrykkes sådan: Dialektikken er en metode inden for filosofi og retorik , hvor indbyrdes modsigende påstande bliver afsløret som sammenhængende ved at udsagn (tese) og modudsagn (antitese) føres frem til en fælles konklusion (syntese). Modsigelserne skal ophæves og derved vil der opstå en e
Læs mere

Empirisk versus formel

I kan arbejde empirisk eller formel: Empirisk videnskab arbejder med reelle forhold der kan måles, vejes eller erfares gennem sanserne. Det vil sige erkendelsen af sandheden eller resultatet af undersøgelsen sker gennem  erfaring, eksperimenter eller undersøgelser. Her arbejdes for det meste induktivt. Formel videnskab arbejder med ikke reelle eller virkelige forhold. Der arbejdes til gengæld med definitioner, begreber og teorier. Her anvendes fornuften (rationel) ikke objektive målinger (empirisk). Her arbejdes for det meste deduktivt.
Læs mere