Induktiv, hypotetisk deduktiv eller dialektisk
Mikkel fra 3D spørger:
"Dertil er jeg meget i tvivl omkring emnerne: "Du har jo arbejdet dialektisk, hypotetisk deduktiv eller induktiv" - Har du en god definition af disse emner? For jeg kan ikke lige vende og dreje dem i forhold hvad der passer til min arbejdsgang."
Et godt og relevant spørgsmål:
Citater fra wikipedia:
"Dertil er jeg meget i tvivl omkring emnerne: "Du har jo arbejdet dialektisk, hypotetisk deduktiv eller induktiv" - Har du en god definition af disse emner? For jeg kan ikke lige vende og dreje dem i forhold hvad der passer til min arbejdsgang."
Et godt og relevant spørgsmål:
Citater fra wikipedia:
Dialektik kommer af græsk dialegesthai = "føre samtale" eller måske af dialegein = "skelne". Det er betegnelsen for en erkendelsesteoretisk metode, der består i en udveksling af teser (påstande) og antiteser (modpåstande), som – i bedste fald – slutter med en syntese, som sammenvæver de to påstande. Det kan også udtrykkes sådan: Dialektikken er en metode inden for filosofi og retorik, hvor indbyrdes modsigende påstande bliver afsløret som sammenhængende ved at udsagn (tese) og modudsagn (antitese) føres frem til en fælles konklusion (syntese). Modsigelserne skal ophæves og derved vil der opstå en erkendelse (syntese).
Forklaring:
Du har indsamlet informationer, bearbejdet dine informationer, diskuteret emnet med dine vejledere, indsamlet nye informationer, bearbejdet dem, fået vejledning. osv Man kunne godt sige at den hermeneutiske spiral er udtryk for en dialektisk proces.
Den hypotetisk-deduktive metode eller model er en videnskabelig metode, hvor en hypotese efterprøves ved eksperimentering. Målet er at vurdere hvorvidt hypotesen holder eller ej. Forskellige hypoteser kan ligeledes sammenlignes indbyrdes på basis af hvor godt de eftervises i eksperimentet.
Den hypotetisk-deduktive metode tilhører empirismen. Bemærk at denne fremgangsmåde i de fleste tilfælde ikke endegyldigt kan bevise eller modbevise at en hypotese holder – men kun sandsynliggøre den.
Ved induktion observerer man enkelte tilfælde (specialtilfælde) og konkluderer noget generelt (generalisering). Denne empiriske metode anvendes indenfor videnskaberne (jf. videnskabelig metode), men også i dagliglivet. Statistik er et redskab for denne type tænkning, ligesom logik er det for deduktion. I praksis kunne man lave noget undersøgelse af, hvordan virkeligheden ser ud, og ud fra dette lave en teori eller et framework, der fortæller noget generelt ud fra empiriske undersøgelser af nogle få tilfælde. F.eks. er meningsmålinger induktive, da man typisk "kun" interviewer en promille af den samlede mængden for at danne et overordnet billede.
Mikkel spørger:
SvarSlet1. Den hypotetisk-deduktive metode, er den i spil når man har en overordnet problemstilling, eller skal man have en bestemt hypotese?
Svar: Man kan godt argumentere for at ens problemstilling udtrykker en hypotese. Lad mig tage et praktisk eksempel. Din problemstilling eller hypotese handler om at du mener, at økonomiske kriser fremmer de højreorienterede partier og derfor vil du undersøge om der er en korrelation mellem din teori og udviklingen i Grækenland. Du kan så bekræfte eller afkræfte din teori - eller delvist bekræfte eller afkræfte den.
2. Ved induktion, kan man så sige man har anvendt denne metode, når man i sin analyse f.eks. Har arbejdet med verdensøkonomien, hvorefter man tager udgangspunkt i 2 store økonomier. Derefter konkludere man noget generelt. Altså går man vel fra det specifikke til det generelle, eller er det en forkert forståelse af begrebet?
Svar: Det kan man meget fint. Når du med udgangspunkt i din analyse af fx økonomiske nøgletal eller andre statistikker formulerer en generel forklaring.
I forhold til deduktiv og induktiv metode har jeg også et spørgsmål.
SvarSletHvis man tager udgangspunkt i en problemstilling som følgende:
"Hvilke årsager er der til, at x skete?"
Ovenstående problemstilling lægger op til, at man anvender den induktive metode, men hvad hvis man efterfølgende finder ud af, at der er en teori, som kan give en stor del af forklaringen på, hvorfor x skete, og at man derfor i en meget stor del af analysen tager udgangspunkt i denne teori?
Vil man så stadig sige, at man har brugt induktiv metode, eller vil man gå over til at sige, at man i princippet har benyttet sig af begge metoder?