Fagenes identiteter

I HHX-bekendtgørelsen kan i læse de enkelte fags læreplaner. Her vil det første afsnit handle om fagets identitet.

Her kommer de i oversigtsform:


Citater fra bekendtgørelsen. Alle citater er fra det afsnit, der har overskriften: 
fagets identitet.

Engelsk
Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik.

International Økonomi
International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv.
Faget giver således viden om og forståelse af den samfundsøkonomiske udvikling i en åben økonomi. Faget beskæftiger sig med beskrivende økonomi og med økonomisk teori og metode.

Dansk
Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion, idet der læses, fortælles, skrives og tolkes tekster, som udtrykker menneskers tanker, oplevelser, følelser, intentioner og holdninger.
Faget beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier. Det danske sprog er udgangspunktet for fagets arbejde med at afdække, frembringe og forstå betydning i forskellige teksttyper, herunder at se og fortolke i arbejdet med visuelle tekster.

Samtidshistorie
Samtidshistorie er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Samtidshistorie handler om, hvorledes mennesker lever, har levet og har organiseret sig i forskellige kulturer og samfund i de seneste ca. 200 år. Fagets genstandsområde er primært national og international politisk og økonomisk historie samt udviklingen i sociale og kulturelle forhold.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den hermeneutiske spiral

Induktiv, hypotetisk deduktiv eller dialektisk

Empirisk versus formel