Problemformuleringer: Hvordan?
Hvordan kan man formulere en god problemformulering? Der er flere muligheder! Jeg vil vise hvordan man kan bygge sin problemformulering op - ikke hvordan man skal!
De fag der her er valgt som eksempler er IØ og SH.
For det første kræver den gode problemformulering et overordnet spørgsmål eller det man kunne kalde en undren. Fx hvordan kan det være at det arabiske forår startede i Tunesien?
For det andet kræver den gode problemformulering, at man ved noget om sit emne. Jo mere man ved om det, jo mere præcis kan man formulere sig.
For det tredje er det en rigtig god idé at diskutere sine ideer med vejlederne. Men det gavner også at diskutere dem med klassekammerater, venner eller familien. Jo mere du prøver at forklare dine ideer jo mere får du dem afprøvet.
Lad os nu antage, at du ved hvad du vil arbejde med. Start nu med at formulere en række spørgsmål til dit emne fx:
- Hvad skete der i grunden i Tunesien i 2010-11?
- Hvorfor gjorde folket oprør?
- Hvordan organiserede de kampen mod staten?
- Hvem var de vigtigste personer og hvad var de vigtigste begivenheder?
- Hvad skete der i Tunesien efterfølgende?
- Hvordan ser det ud i Tunesien i dag?
- Er der kommet mere demokrati?
Spørgsmålene kan med fordel diskuteres med dine vejledere. Ser vi lidt nærmere på dem, kan du se, at nogle af dem kan besvares redegørende (hvad skete der...). Spørgsmål der starter med hvorfor er typisk lidt mere krævende og egner sig godt til analysen eller vurderingen. Lad os nu se hvordan man kan formulere et eksempel:
Hovedspørgsmål: Hvordan kan det være at det arabiske forår startede i Tunesien?
Jeg vil starte med at gøre rede for Jasminrevolutionen i Tunesien i 2010-2011. Herefter vil jeg analysere de politiske, økonomiske, kulturelle årsagerne til revolutionen. Til sidst vil jeg vurdere hvordan demokratiet har det i Tunesien i dag.
Problemformuleringen kunne evt. præciseres og udbygges alt afhængig af dit arbejde og ideer.
De fag der her er valgt som eksempler er IØ og SH.
For det første kræver den gode problemformulering et overordnet spørgsmål eller det man kunne kalde en undren. Fx hvordan kan det være at det arabiske forår startede i Tunesien?
For det andet kræver den gode problemformulering, at man ved noget om sit emne. Jo mere man ved om det, jo mere præcis kan man formulere sig.
For det tredje er det en rigtig god idé at diskutere sine ideer med vejlederne. Men det gavner også at diskutere dem med klassekammerater, venner eller familien. Jo mere du prøver at forklare dine ideer jo mere får du dem afprøvet.
Lad os nu antage, at du ved hvad du vil arbejde med. Start nu med at formulere en række spørgsmål til dit emne fx:
- Hvad skete der i grunden i Tunesien i 2010-11?
- Hvorfor gjorde folket oprør?
- Hvordan organiserede de kampen mod staten?
- Hvem var de vigtigste personer og hvad var de vigtigste begivenheder?
- Hvad skete der i Tunesien efterfølgende?
- Hvordan ser det ud i Tunesien i dag?
- Er der kommet mere demokrati?
Spørgsmålene kan med fordel diskuteres med dine vejledere. Ser vi lidt nærmere på dem, kan du se, at nogle af dem kan besvares redegørende (hvad skete der...). Spørgsmål der starter med hvorfor er typisk lidt mere krævende og egner sig godt til analysen eller vurderingen. Lad os nu se hvordan man kan formulere et eksempel:
Hovedspørgsmål: Hvordan kan det være at det arabiske forår startede i Tunesien?
Jeg vil starte med at gøre rede for Jasminrevolutionen i Tunesien i 2010-2011. Herefter vil jeg analysere de politiske, økonomiske, kulturelle årsagerne til revolutionen. Til sidst vil jeg vurdere hvordan demokratiet har det i Tunesien i dag.
Problemformuleringen kunne evt. præciseres og udbygges alt afhængig af dit arbejde og ideer.
Kommentarer
Send en kommentar