Empirisme
Når vi skal til at forklare hvordan tingene hænger sammen har vi forskellige muligheder: 1. Vi kan tro på noget er rigtigt eller forkert (teologisk). 2. Vi kan benytte os af vores fornuft og tænkning (rationalisme). 3. Vi kan benytte os af erfaringer og observationer (empirisme). I denne forbindelse er det en god idé at henvise til hermeneutikken. Her fokuserer vi på, at vores erfaringer er afhængig af vores forforståelse. Vores forforståelse er afhængig af vores viden, sociale baggrund og sproget. Det interessante er, at vores forforståelse kan udvikles. IØ er i høj grad et empirisk fag, mens fx dansk er et mere hermeneutisk fag. Men fagene har begge elementer i sig.